31.januar 2011 Gunhild Rasmussen & Hornbeer

Gunhilds Galleri & Hornbeer (Billedkunstner og ølbrygger)
På ferniseringen er der ølsmagning og et lettere traktement.
STED: Kulturhuset ∙ Skolegade 43 ∙ 3200 Helsinge
Udstillingen er åben i Helsinge Biblioteks åbningstider til og med mandag den 14.februar 2011

 

Om Billedkunstner Gundhild Rasmussen

Hvad er det mest livsbekræftende, du kan opleve ?

Samværet med gode og glade mennesker, oplevelser i naturen, fysisk udfoldelse, der gør dig høj, et godt grin, et knus fra en god ven, dejlig musik, en skøn solnedgang… I mine billeder forsøger jeg at give et lille glimt af disse øjeblikke, og legen med farver, og legen med lyset sætter ofte fantasien på himmelfart.

Motiverne i mine billeder er ofte hentet fra naturen, dog er det mere og mere menneskefiguren og især de kvindelige former, der fylder mine billeder, og især stemninger eller relationen figurerne imellem synes jeg er interessant. Siden sommeren 2008 har jeg med stor glæde og udbytte været en del af Galleri Working Art’s faste kunstnere. Samtidig har jeg ind imellem udstillinger, i Galleri Working Art regi eller egne udstillinger i kunst- og personaleforeninger i virksomheder.

 

Gunhilds Galleri: Åbningstider fredage kl. 13-17 men er dog altid åbent for et uforpligtende besøg, hvis du/I kommer tilfældigt forbi.

Hornsherredvej 463, 4070 Kirke Hyllinge, Tlf. 40 31 15 80 Gårdsalget i

Mikrobryggeriet Hornbeer, ligger samme sted og har åbent hver fredag kl 13-17, eller efter aftale, se mere på www.hornbeer.dk Gunhild Rasmussen laver billeder til øletiketter til mikrobryggeriet Hornbeer.

Vores øl: Vi vil helst kun lave “godt-øl”. Vi er selvfølgelig klar over, at smag er meget personligt. Men smag udvikler sig, ved vi af egen erfaring. Derfor har vi relativt mange øl i vores sortiment. Groft sagt, kan man dele dem op i to grupper: de relativt bitre og de mere maltagtige. Amerikanerne bruger udtrykket “hoppy” for de bitre, humlede øl, og “malty” for de mere maltagtige, karamelagtige.

Kiss the Frog

 

-en øl med kirsebær
Prøv “Frøen” i stedet for den sædvanlige velkomstdrink. Giv dine gæster en ny oplevelse. “Kan øl også smage sådan !” Server den afkølet – gerne lige fra køleskabet. Her i huset tror vi, at frugtøllet har sin berettigelse – også i Danmark. I Belgien findes der et utal af forskellige frugtøl. Det er måske lige den øl, der får nogle af de få mennesker, der går og tror, at de ikke kan lide øl, til at indse, at det da er synd at gå glip af alle de smagsoplevelser, der venter i den skønne ølverden !

 Hophorn

-en Dark IPA med mere af det hele
Med Hophorn vil vi forsøge at kombinere det bedste fra flere øltyper. Humlebitterhed og aroma og duft fra IPA’ener, maltfylde og en antydning af ristet malt fra stout og porter. Farven er som valnøddetræ – dyb og mørk. Vi har humlet til 135 IBU, og der er tørhumlet i rigt mål med fire humlesorter. Der er sødme fra 5 forskellige bygmalte, karamelsmag fra krystalmalte og noter fra chokolademalten. Hophorn er meget smagfuld, og bør nydes i glas på stilk – så bliver den allerflottest med den beige skumkrone. Hophorn er perfekt til ostebordet. De cremede oste, de stærke skimmeloste og gedeosten. Prøv den også til meget krydrede retter, men husk at drikke store glas vand til. Så smager det hele meget bedre.

Ferniseringen var en stor succes!

Se indlægget i: http://www.nordkysten.nu/?Id=18526

  1. Endnu ingen kommentarer.
(bliver ikke vist offentligt)
  1. Endnu ingen trackbacks.