Gribskov Kunstforening – Kunstforeningen for hele Nordsjælland
Generalforsamling 2012
Mandag den 12.marts 2012 kl. 20.00 –?
Kulturhuset, Skolegade 43, 3200 Helsinge
Inden generalforsamlingen afholdes fernisering,
hvor bestyrelsen byder på en let anretning samt vin og vand.
Tilmelding til generalforsamlingen og ønsker til dagsordenen bedes være formanden i hænde senest søndag den 04. marts 2012
Holger Christensen
Tlf.: 26 12 29 13
E-mail: info@gribskov-kunstforening.dk
Skaf et nyt medlem senest 12. marts 2012 og vær med i lodtrækningen om et kunstværk skænket af Louise Christensen.
Generalforsamling
Dagsorden.
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning v. Holger Christensen
3. Regnskab for 2011 v. kasserer Werner Tønnesen
Herunder fastsættelse af kontingent for 2013
Regnskabet ligger fremme ved generalforsamlingens start.
4. Valg af bestyrelse.
På valg er:
Mie Bauditz: villig til genvalg
Werner Tønnesen: villig til genvalg
5. Valg af 1 suppleant
På valg er: Rita Damving: villig til genvalg
6. Valg af revisor og revisorsuppleant
Bestyrelsen foreslår hhv. Bjarne Petersen og Steen Nielsen
7. Indkomne forslag
1. Udmeldelse af Sammenslutningen af danske kunstforeninger jvf. § 12
8. Eventuelt
9. Udlodning af 21 værker
I år bortloddes værker af årets udstillende kunstnere: Hans Due, Mikala Valeur, Helle Borre, Jens Brammer, Lene Glud, Lis Glidal. Bortlodningen foretages i flg. vedtægterne kun blandt medlemmer med gyldigt medlemskab (betalt for 2012) og som er til stede ved generalforsamlingen.
10. Udlodning af kunstværk doneret af Louise Christensen til lodtrækning mellem medlemmer, der har skaffet et nyt medlem inden 12.marts 2012.
På bestyrelsens vegne
Holger Christensen
Indkaldelse til generalforsamling.
Vedtægter
§ 1. Foreningens formål er at virke til fremme af forståelsen og interessen for kunst og kunstneriske aktiviteter.
§ 2. Foreningens formål søges fremmet ved:
a.Udstilling af kunstværker.
b.Besøg på udstillinger.
c.Bortlodning af kunstværker indkøbt for foreningens midler.
d.Afholdelse af foredrag og andre arrangementer til fremme af interessen for kunst.
§ 3. Medlemskab står åbent for enhver, også foreninger, selskaber og institutioner.
§ 4. Medlemskontingentet for det følgende år fastsættes på den ordinære generalforsamling.
§ 5. Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen fører protokol over foreningen s virksomhed.
§ 6. Generalforsamlingen, der er højeste myndighed i foreningens anliggender, indkaldes skriftligt med 14 dages varsel.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal, og den skal indeholde følgende punkter:
a. Valg af dirigent.
b. Formandens beretning.
c. Kassererens forelæggelse af revideret regnskab.
d. Behandling af indkomne forslag.
e. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter. Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. 2 medlemmer og 1 suppleant afgår hvert lige år, 3 medlemmer og 1 suppleant afgår hvert ulige år. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan genvælges. Bestyrelsen konstituerer sig selv.
f. Valg af en revisor og en revisorsuppleant. Revisor og revisorsuppleant kan genvælges.
g. Fastsættelse af medlemskontingent
h. Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen.
§ 7. Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved almindelig stemmeflertal.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Forslag om vedtægtsændringer eller om foreningens opløsning kræver dog, at mindst 50 % af medlemmerne er til stede, og at 3/4 af disse går ind for forslaget.
Udfyldes disse krav ikke, indkaldes til ny generalforsamling senest 16 dage efter og beslutningen vil da kunne tages ved almindelig stemmeflerhed.
§ 8. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis et flertal af bestyrelsen ønsker det eller 25 % af medlemmerne forlanger det. En sådan generalforsamling indkaldes med det samme varsel som den ordinære generalforsamling.
§9. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
§ 10. Bortlodning af indkøbte eller på anden måde erhvervede kunstværker, foretages sædvanligvis hvert år. Lodtrækningen giver vinderen ret til at vælge en gevinst i den rækkefølge, som numrene udtrækkes.
Ret til at deltage i lodtrækningen har kun medlemmer med gyldigt medlemskab, og som er til stede ved bortlodningen
Man kan således ikke deltage pr, stedfortræder.
Meddelelse om bortlodning foregår på samme vilkår som ved indkaldelse til generalforsamlingen.
§ 11. Ved foreningens ophør indkøbes kunstværker for eventuelle tilstedeværende midler. Disse kunstværker bortloddes efter de vedtægtsmæssige regler til medlemmerne.
§ 12. Foreningen er tilsluttet Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger.
Vedtægterne er vedtaget 15.marts 2007 på ekstraordinær generalforsamling og originalen, som er skrevet under af daværende formand. Holger Christensen og daværende dirigent: Birgit Dræby. Originalen findes i sekretærens protokol.
- Endnu ingen kommentarer.
Seneste kommentarer: